Som en der selv har været igennem møllen via privat sundhedsforsikring føler jeg virkelig for alle dem som ikke er ligeså priviligerede. Den danske offentlige psykiatri er til grin, og staten burde skamme sig.
Samme her. Enig.
Derudover har min søster komorbiditet (flere- og følgediagnoser bl.a. grundet for sen diagnosticering). Hun er medicineret i dag, men har stadig en svær tilværelse.
Gennem hendes liv er der brugt utroligt mange offentlige ressourcer på at forhale eller negligere hjælp til hende - som skulle hun passe ned i den eneste rigtige kasse, som den gode overskudsrige samfundsborger.
Det er op ad bakke for nogle stadigt pressede forældre, skal jeg hilse at sige.
Jeg hørte i radioen i går at de (kan ikke huske hvem “de” var, men noget officielt) mente at grunden til ventetiden var at der manglede psykiatere. Hvilket jeg undrede mig over. Hvis der var mangel ville der vel ikke være så stor forskel på ventetiderne.
I det private er der mulighed for at få tider. Fik selv til i løbet af 3-4 uger for lidt under et år siden. Så ja synes det lyder lidt underligt. Hvis det så virkelig er der mangler psykiatere så skulle man måske kigge på at få uddannet nogle flere eller afhjælpe dem ved at egen læge kan hjælpe med at screene bedre eller lave nogle indledende samtaler mens man venter så det ligger klar til psykiateren. Brugte selv tid på at udfylde skemaer og tests som min egen læge sagtens kunne have ordnet og sendt videre men i stedet skulle jeg lave dem begge steder (lidt forskellige men næsten det samme) hvilket jo er lidt dumt
Der er også denne artikel der måske forklarer lidt: https://www.dr.dk/nyheder/indland/peter-er-psykiater-og-vil-gerne-tage-imod-flere-patienter-fra-det-offentlige-men
Fantastisk at der er så nemt en skrue at skrue på. Så skal det bare gøres :)
Psykiaterne er - ligesom alle andre praktiserende speciallæger underlagt en såkaldt knækgrænse, som betyder, at de skal aflevere 40 procent af deres honarer tilbage, hvis omsætningen når over en bestemt grænse.
Når Jonas Astrup når grænsen - fylder han derfor istedet tiderne ud til patienter, der enten af egen lomme eller via private sundhedsforsikringer betaler for hjælp.
OK, man forstår jo godt de vil have fuld betaling for deres arbejde.
knækgrænsen for psykiatrispecialet er godt 3,9 millioner.
Men når grænsen er på knap 4 mio, så runger hans ønske om at hjælpe godt nok meget hult…
Disclaimer: Det her skal ikke tages som udtryk for nogen som helst holdning fra min side. Den har jeg ikke tid til at formulere.
Det er 3,9mio i omsætning ikke personlig indtægt til psykiateren selv. For de penge skal psykiateren betale en sekretær, husleje, forsikringer, licenser til journalsoftware, efteruddannelse og temmelig sikkert en masse andre ting som jeg ikke har en anelse om. Men, igen: ikke en holdning til om 3,9mio i omsætning er meget eller lidt, ikke en holdning til om psykiateren burde tage flere patienter ind og betale penge tilbage.
Der er jo heller ikke tale om, at de ingenting modtager, de får jo stadig 60% af deres honorar.
Som sagt, så var det ikke en holdning…
Det er her dog: hvis man har en aftale med regionen, om at regionen ikke vil betale mere end 3,9mio pr år uden at regionen får rabat derudover, og man samtidig med det, har potentielle kunder stående i kø for at give en flere penge end regionen ville give i første omgang (ok, det er et gæt). Så kan jeg ikke få ondt i røven over at den enkelte psykiater tager betalende kunder ind. Hvad jeg dog kan få ondt i røven over, det er regionerne, der ikke vil tildele flere ydernumre for på den måde at styre økonomien.
Jeg får bestemt heller ikke ondt i røven over det, men deres “jeg vil bare gerne hjælpe” attitude kan de godt pakke væk, for det holder ikke.
