Jeg kan godt lide EUs ePrivacy, især hvis det kan stoppe sådan noget som det YouTube har gang i med at blokere for adblockere. Men, jeg er ikke blåøjet nok til at tro på, at YouTube bare giver op. De skal nok finde på en kreativ måde, at få gjort hvad de vil, men det bliver ikke uden forhindringer.

  • dolle@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    11 months ago

    Det et spørgsmål om, at du har ret til at bestemme over hvordan du benytter den data som bliver stillet til rådighed for dig gratis. I gamle dage var det din ret at bånde TV-udsendelser og trykke pause hver gang der var en reklame så du kunne se en film uden afbrydelser. På samme måde er det din ret at fjerne reklamer fra hjemmesider og streamingplatforme som stiller indhold til rådighed for dig gratis.

    Hvis det er din ret, har distributøren af indholdet så også ret til at gøre det besværligt for dig? Hvis ja, så krænker det jo din ret til at gøre med data som du selv vil, så en af de to parter, forbrugeren og distributøren, skal tilgodeses fremfor den anden. Her vil jeg som udgangspunkt sige at forbrugerens rettigheder skal prioriteres.

    Jeg hader også virkelig reklamer, og synes at der skulle være flere restriktioner på dem. Jeg vil ikke gøre alle reklamer ulovlige, men jeg synes at det under en hvilken som helst omstændighed burde være ulovligt at udvælge reklamer baseret på information om brugeren, både gemt information og information knyttet til sessionen såsom IP-adresse. Det vil sige at du kun må målrette reklamer på samme måde som aviser og TV-stationer gjorde før i tiden: ved at vise reklamer sammen med indhold som de forventer at en given målgruppe er interessede i.

    Lige nu optimerer platforme som YouTube efter at fastholde brugerne så længe som muligt, hvilket fører til en stadig større strøm af dumt men underholdende indhold såsom kortere og kortere videoer og TikTok-agtige reels. Dette gør de fordi de kan vise målrettede reklamer sammen med de generiske videoer. Men hvis reklamerne ikke må være målrettede, så tror jeg at den slags indhold vil blive langt mindre attraktivt for platformene. Samtidig vil det gøre annoncemarkedet lidt mere ligeværdigt for aviser og radiostationer der ikke har samme mulighed for (eller interesse i) at indsamle data om deres læsere i stor skala. For med målrettede reklamer vinder monopolet altid over de små spillere.

    Personligt blokerer jeg reklamer på YouTube med uBlock og reVanced og betaler skaberne af indhold i det omfang det er muligt via platforme som Patreon. Jeg gør det på den måde fordi jeg har interesse i at skade Google på deres indtjening og forretningsmodel ved at bruge deres serverressourcer og nægte dem reklameindtægter. Det er fordi jeg hader Google endnu mere end jeg hader reklamer, og jeg tror at de er i færd med at prøve at ødelægge det åbne internet og erstatte det med deres egen platform hvor de ejer og kontrollerer alt fra web-standarderne til browseren, og helt ned til platformen der afvikler softwaren (Android, Chromebook) således at brugerne i sidste ende slet ikke har mulighed for eksempelvis at installere ad-blockers eller for den sags skyld bestemme hvilken software de vil afvikle på den hardware de faktisk ejer. Se senest deres forsøg på at gøre Web Environment Integrity API’et til en standard og implementere den i Chrome, sådan at de på sigt eksempelvis kan sikre at kun deres egen browser afviklet på ikke-rootede Android-telefoner kan tilgå YouTube eller andre services.