t-licus at 2023-08-18 19:05:50+00:00 ID: jwrdkr2

Det interessante ved artiklen er primært at lægerne tidligere IKKE har hældt til den “sikre side” men har udskrevet stophormoner oftere end de gør nu. At de ikke længere gør det antyder at deres vurdering af hvad der er den mindst risikable behandling har ændret sig. Ifølge artiklen lader den ændring at være delvis motiveret af utryghed ved en pludselig eksplosiv vækst i en bestemt demografi af patienter (teenagere der søger kønsskifte fra pige til dreng) der gør at de studier man tidligere har brugt som grundlag for behandling ikke længere er brugbare (da de byggede på en anden demografi af børn der udviste kønsdysfori langt tidligere i livet og i højere grad søgte kønsskifte fra dreng til pige). Men primært ser ændringen ud til at være påvirket af udviklingen i Sverige og Finland, hvor sundhedsmyndighederne også i de seneste år har bremset op for brugen af stophormoner, primært på grund af frygt for alvorlige fysiske bivirkninger. Der har været nogen grimme historier i de svenske medier om børn behandlet med stophormoner der har udviklet knogleskørhed som teenagere, hvilket er særlig foruroligende da det allerede er kendt at de mest anvendte stophormoner (GnRH/Lupron) kan have alvorlige konsekvenser for knoglevæksten ved behandling af piger der er gået i for tidlig pubertet. Og hvis det potentielt er tilfældet også for børn med kønsdysfori må det i sagens natur ændre risikobilledet betydeligt.

TL;DR Læger vælger (forhåbentlig) altid den sikreste behandling, så at Rigshospitalet har ændret praksis tyder på at de også har ændret holdning til hvor sikre stophormoner er.