This is an automated archive.

The original was posted on /r/denmark by /u/Similar-Breakfast636 on 2023-08-18 17:33:45+00:00.


Hej Danmark

For ca. 5 måneder siden bakkede jeg op i en parkeret bil med min trækkrog på en parkeringsplads. Føreren kom ud af sin bil og vi talte stille om det. Jeg kørte meget langsomt og vi kunne tilsammen næsten ikke se nogen skade på bilen bortset fra en lille bitte bule på nummerpladen. Vi skulle faktisk kigge ret godt efter før at vi overhovedet kunne se noget, og det ville da også komme bag på mig da hastigheden nok har været tæt på 0 km/t. Vi udvekslede alligevel oplysninger og gav hinanden hånden på det.

Nu, flere måneder efter, kontakter personen fra “påkørslen” mig og fortæller at der alligevel er sket en ret stor skade på hans bil. Kofangeren er revnet inde under nummerpladen og der er noget ødelagt elektronik fra det stød der kom på bilen. Regningen er på 24.000,- kr.

Mjah… Det skal min forsikring jo nok dække, men nu skal jeg så betale en selvrisiko på 4.000,- kr. og så stiger min forsikringspræmie oven i.

Nu står jeg så tilbage og tænker, kan de virkelig være rigtigt? Kan den minimale påvirkning, som vi dårligt nok kunne se på en blød og bøjelig nummerplade, have ødelagt for næsten 25.000 kroner?

Jeg må jo nok bare må bide det i mig, men jeg er da alligevel overrasket over forløbet. Jeg tænker at der er nogen der tager røven på mig, hvordan kan jeg undgå det en anden gang?