Min laptop fra 2017 kører helt bestemt på sidste vers efterhånden, så jeg har længe overvejet at anskaffe mig en ny. Så jeg har købt en Framework 13 med Ryzen 7 7840U og 2.8 k skærm DIY edition. Jeg ved at der var rimelig stor interesse omkring mit opslag for et par måneder siden om at Framework nu også sælger i Danmark, så hvis folk er interesserede kan det godt være at jeg laver et opslag når den kommer hjem i løbet af september eller start oktober.
Lav endelig et opslag!
Har selv lige bestilt en Framework 13 til test på arbejdet og tænker at jeg stille og roligt skifter vores nuværende bærbare ud med Frameworks.
Personligt kunne jeg godt tænke mig en Framework 16 på er tidspunkt, så der er flere kræfter til spil.
Jeg kiggede også lidt på Framework 16, men kom frem til at den er for stor at slæbe rundt på i hverdagen på studiet. Det havde været fedt at kunne spille lidt på en større skærm, men det har jeg allerede en meget kraftfuld stationær computer til.
Næste del af projektet for mig er at få købt ram og ssd. Så skal jeg så få bestemt mig for om jeg vil køre med 16 eller 32 gb ram, hvilket jeg ikke er helt sikker på endnu. Afhængigt af hvilke tilbud jeg finder de næste par uger, kan det også være at jeg bare nøjes med en enkelt styks 16 gb ram, så jeg kan købe en mere senere hen.