Exo_Sax at 2023-09-29 11:58:06+00:00 ID: k2pmllz

Og blandt de gamle sidder der en enorm mængde, der måske er heldige nok til at kunne få skiftet ble to gange på én dag, og ellers kan blive fri af dunsten fra egne efterladenskaber om en lille uges tide, hvis der bliver tid til at give dem et bad. Det tilsølede tøj bliver dog først vasket om 2 uger, og det bliver i den kommunale fællesvask, hvor der ikke bliver taget hensyn til farve eller stof, og hvor der ingen garantier er for, at de trusser, der kom afsted, er dem, man får med hjem igen.

Det er en grov oversimplificering bare vrissent at pege på de gamle og deres “pensionisttilværelse”. I mange tilfælde, så er den tilværelse ingen dans på roser, og bestemt ikke noget, der er et generationstyveri værd, og som får dem op af stolene for at klappe i hænderne. “De gamle” som segment er en gruppe med en vældig diversitet, ligesom “de unge”, der heller ikke er nogen monolit. Og ja, der bliver flere ældre. Og ja, de skal passes og plejes. Men at de alene har ansvaret, det er noget, man lader sig bilde ind af dem, der helst ikke ser, at du kigger i deres retning. Dem, med de eksponentielt svulmende formuer, arvelig rigdom og skattelettelser i sigte. Alle dem, der vinder på kortsigtede vækstprioriteringer i stedet for, at vi tænker i bæredygtige og fremtidssikrede løsninger. Dem, der vinder på splid og konflikt blandt rosset.

Problemet er systemisk. Et problem, der er endemisk for kapitalismen, kan ikke umiddelbart løses indenfor kapitalistiske rammer. Problemet skyldes ikke bare grådige gamle, der lever over evne, men at vores samfundstænknings centrale søjle er skæv, og forudsætter, at de mange genererer rigdom til de få. Men i en verden, hvor resurserne er begrænsede, mens væksten forventes at vare ved ud i det uendelige, så når man før eller siden en naturlig barriere, hvor der ikke længere er mere rigdom at skabe. Den grænse nærmer vi os med hastige skridt. Al saften er ved at være klemt ud af citronen; men vi kan måske hente et par dråber mere, hvis vi nu strammer grebet yderligere, eller klemmer den hånd, der presser, for de dråber, der nu engang måtte klæbe sig til den.