Søskende spiller en langt større rolle i vores liv og udvikling, end vi hidtil har troet.
Forskning viser, at de ikke blot præger vores personlighed, men også har stor indflydelse på, hvordan vi klarer os uddannelses- og karrieremæssigt.
Antropolog Ida Wentzel Jensen understreger, at søskenderelationer er nære, komplekse og i konstant udvikling – og at de ofte er længerevarende end relationen til forældre. De former os gennem hverdagsliv, konflikter og fællesskaber, og bør ikke reduceres til gamle myter om søskenderækkefølge.
Økonom Adam Altmejd har i et internationalt studie påvist, at yngre søskende ofte følger i de ældres fodspor, fx i valg af uddannelse. Den ældste søskendes succes kan smitte af – såkaldte spill-over-effekter. Det peger på, at søskende er stærke rollemodeller, og at deres indflydelse er undervurderet i forhold til forældres.
Artiklen følger bl.a. Dorianne Kristiansen, som voksede op i en søskendeflok på ni. Hendes erfaring viser, hvordan roller, loyalitet og livsvalg præges og forhandles i søskendefællesskabet, både i barndommen og voksenlivet.
Konklusionen: Søskendebånd er ikke bare sociale – de er også afgørende for livsbaner, identitet og muligheder.
Jeg tror også det er en sandhed med modifikationer: det er ikke som sådan en nyhed, men graden af påvirkning er større end man havde regnet med. Traditionelt har man set mere på forældre og social klasse etc., og i mindre grad på søskende. Det interessante ved søskende er vel, som de siger, at det er en relation som oftest fortsætter gennem hele livet og derfor har mulighed for at påvirke i længere tid end eks. forældre.
Jeg har været (er! ingen er døde) rigtig glade for søskende; først som legekammerater, ofre og medsammensvorne og nu som støtter, medforældre og medkulturforbrugere. De er begge med til at skabe ro og balance for mig; så jeg føler mig ret heldig.