Med implementeringen af AI assistenter i næsten alle søgemaskiner (efterhånden) og med et AI resumé hver gang man søger noget i sin browser, er vi så nået til et punkt hvor vi end ikke kan søge information online uden at deltage i AI prompts? Jeg vil selv helst undgå at bruge AI pga miljø, men hvis man ikke rigtig har et valg fordi det bliver proppet ind i alting alligevel, hvad fanden gør man så?
Jeg har hentet Ecosia for noget tid siden og er stille og roligt begyndt at bruge det, efter at DuckDuckGo implementerede AI i deres søgemaskine. Også selvom jeg personligt foretrækker DuckDuckGo af overfladiske årsager. Min frygt er dog at AI alligevel ender med at blive implementeret i nærmest alt jeg bruger digitalt og at mine vattede forsøg på at undgå det så vidt muligt er forgæves.
Er jeg lidt paranoid omkring de her ting? Er der noget jeg har misforstået omkring disse AI assistenter eller er dette et reelt problem, der burde tales mere om?
Jeg er faktisk lidt bange for at spørge og lyde totalt dum, men nu gør jeg det alligevel haha. Jeg kan nemlig ikke lade være med at tænke på hvor mange af os mennesker bruger alle disse søgemaskiner uden omtanke og hvor mange måske godt har bemærket de nye AI implementeringer men ikke har tænkt over hvad det kunne indebære for dem selv som forbruger. Især hvis man, som jeg, helst gerne vil undgå at bidrage til AI-miljøsvineriet.
Sorry hvis det er et fjollet emne. Det har bare ligget og gnavet i mit baghoved i et stykke tid og jeg er ved at få fnat af det.
Tak for dit svar! :D
Og ja, jeg tror også bekymringen ligger hos alle dem der af forskellige årsager ikke er bevidste eller er ligeglade med alt det her. Jeg forstår godt at mange nok ikke helt kan rumme det eller sågar tror at der ikke rigtig er alternativer, men der er også folk som bare er ligeglade og kæmper deres kampe andre steder. Så på den måde har jeg svært ved selv helt at pege fingre ad folk der ikke tager AI alvorligt for jeg er stensikker på at der er mange områder hvor jeg selv er ligeglad eller ikke orker at tage en kamp op. Btw er det ikke ment som at jeg siger at du peger fingre ad folk heller! 😅
Håber dog at der vil blive snakket mere om de her ting generelt så folk bliver mere bevidste og kan tage stilling til om det er noget de vil bruge kræfter på. Det vil i det mindste være bedre end at de fanget i det uden at vide det.