Søskende spiller en langt større rolle i vores liv og udvikling, end vi hidtil har troet.
Forskning viser, at de ikke blot præger vores personlighed, men også har stor indflydelse på, hvordan vi klarer os uddannelses- og karrieremæssigt.
Antropolog Ida Wentzel Jensen understreger, at søskenderelationer er nære, komplekse og i konstant udvikling – og at de ofte er længerevarende end relationen til forældre. De former os gennem hverdagsliv, konflikter og fællesskaber, og bør ikke reduceres til gamle myter om søskenderækkefølge.
Økonom Adam Altmejd har i et internationalt studie påvist, at yngre søskende ofte følger i de ældres fodspor, fx i valg af uddannelse. Den ældste søskendes succes kan smitte af – såkaldte spill-over-effekter. Det peger på, at søskende er stærke rollemodeller, og at deres indflydelse er undervurderet i forhold til forældres.
Artiklen følger bl.a. Dorianne Kristiansen, som voksede op i en søskendeflok på ni. Hendes erfaring viser, hvordan roller, loyalitet og livsvalg præges og forhandles i søskendefællesskabet, både i barndommen og voksenlivet.
Konklusionen: Søskendebånd er ikke bare sociale – de er også afgørende for livsbaner, identitet og muligheder.
Jeg ved heller ikke om, det giver mening at kalde fortolkningen mere korrekt. Du har ret til en grænse, men det handler vel om en rangordning af betydningsfulde relationer og en vægtning af hvilke relationer, de fleste har. Historisk set har flere haft søskende end søskendelignende vennerelationer.
Hvad bygger du det på? Hvad jeg ser omkring mig, og kender fra egen erfaring og familie er, at søskende kan have mange forskellige relationer, og det er langt fra givet, at deres tætteste relation er med hinanden. Der skal sjældent mange år mellem søskende, for at de ikke vokser op med samme interesser, og derfor ikke bygger bånd på de områder. Der skal heller ikke meget andet til, end forskellige køn, før interesserne hurtigt bliver en del forskellige.
Jeg har set mange søskendeforhold, som har været bygget på at de er i samme husholdning, mens de tilvælger fx fætter og kusineforhold, eller forældrenes venners børn, som de har langt mere tilfælles med. Det kan også være naboens unger der er jævnaldrende, og derfor er dem de får det tætteste forhold til.
Selvfølgelig handler det om rangordning, men man skal ikke glemme, at søskende i samme husholdning, jo ikke er relationer du selv vælger. Dem bliver du presset ind i. Selv om de betyder noget, så er det langt fra givet, at de betyder mest. Derfor skriver artiklen også “kan være”… Det er såmænd ikke tolkning, det er et helt bevidst forbehold som forskerne tager, fordi de også kender til svaghederne i deres forskning. Når de så skal give det videre, så fokusere de på det de ved, får forskningen ud i medierne, og det retfærdiggøre så deres brug af forskningsmidler.
Man behøver ikke at have en tæt relation for at påvirke hinanden markant. Distancerede forældre påvirker klart et barns udvikling, selvom relationen på sin vis ikke er tæt… tænker det samme kan gøre sig gældende for søskende - der behøver ikke være et tæt relation for at være en kraftig påvirkning.
Alder og køn udelukker ikke tætte relationer heller… men selvfølgelig er tætte relationer lettere og danne vis man matcher aldersmæssigt og kønsmæssigt.
Men der vil altid være grader og undtagelser selvfølgelig